forsøg med sejlskib

jeg vil lave et forsøg mangen til mit forsøg i går med concept cartoons med et skib.
Jeg har samlet en ny gruppe med 6 børn på 5 år. Det er 3 drenge og 3 piger.
Jeg informerer børnene om, at vi skal lave et vandhul, som er dybt midtpå og lavt i kanten. Jeg viser dem et skib. Vi skal se om skibet kan sejle over vandhullet. om skibet kan sejle bedst på det lave vand eller på det dybe vand eller om det er lige meget.
Børnene skal komme med et gæt og 3 gætter på dybt vand og 3 på lavt vand. Ingen mener at det er lige meget om vandet er dybt eller lavt.
Jeg spørger - hvordan kan vi lave et vandhul. Børnene mener at vi skal grave et hul og fylde vand i. Vi går ud til sandkassen og børnene får hver en skovl. De graver koncentreret i samme hul. Nogle af pigerne giver sig til at skrabe sand væk fra kanten, så der kommer en sandbred. Jeg er ikke med til at grave, det klarer børnene selv.
Jeg beder børnene om at finde nogle spande, så vi kan hente vand. De slæber vand til og hælder det i vandhullet, men det forsvinder. Børnene mener, at der skal mere vand til og de henter mange spande vand, men det hjælper ikke for det synker bare.

Jeg samler børnene og vi taler om hvad vi så kan gøre. En af pigerne mener, at vi skal tage en masse glas og sætte i bunden.
Jeg  fortæller dem, at de jo bærer vandet i en plastikspand og der synker vandet jo ikke bare. Jeg foreslår at jeg henter en plastikdug, som vi kan lægge i bunden. Det gør vi og børnene henter igen vand. De bliver helt elektriske for nu virker det. Vandet synker ikke.
Vi sætter nu skibet i vandet og det sejler flot både på lavt og dybt vand. En foreslår at vi kan hjælpe skibet med at f å fart på, nemlig ved at skubbe til det og det prøver alle.
Jeg beder børnene om at finde noget vi kan putte i skibet for at se om det kan sejle med noget.
5 børn finder sten og en finder en lille plastbøtte og de prøver på skift at putte deres sten/bøtte i - det gør ingen forskel skibet sejler fint.

En af drengene foreslår at vi tager alle stenene og putter i skibet og det synker. Børnene er med på at det er fordi skibet er blevet for tungt. Vi prøver at fordele stenene på skibet, men det synker stadigvæk.
Jeg beder nu børnene om at finde noget der kan flyde. De kommer med kogler, pinde, træstykker og sten.  Vi afprøver det hele om opdager at vi godt kan bygge skibe med kogler, pinde og træstykker for det flyder, men ikke med sten for de synker.
Nu lytter børnene ikke længere til mig. De er travlt optagede af at sejle med pinde/træ og kogler. med at stable det på skibet og meget mere og jeg lader dem lege færdig.
Nu er der også gået en time.
Det har været et dejligt forsøg.

concept cartoon

Jeg vil lave et forsøg med concept cartoons. Jeg vil danne en gruppe med 6 børn på 5 år.
Gruppen består af 4 drenge og 2 piger. Det er en gruppe jeg har arbejdet meget med i forbindelse med fremtidens dagtilbud.
Jeg havde valgt kortet med sejlskibet.
Vi startede med at se på kortet, som handlede om et vandhul og et skib.
vi talte om, hvad vi så på billedet. hvad forskellen var på en sø og et vandhul. Vi kender nemlig en sø i skoven.
Børnene skulle komme med et bud på om skibet sejlede bedst på lavt vand, dybt vand eller om det var lige meget.
et barn gættede på lavt vand, 3 på dybt vand og 2 mente at det var lige meget.
Vi talt om, hvordan vi kunne undersøge, hvordan skibet sejlede og blev enige om, at vi selv skulle lave et vandhul.
Vi blev enige om at vi skulle grave et hul og så putte vand i, men et af børnene mente at så blev det bare til mudder. Et barn mente, at vi skulle lave en bund, men vidst ikke lige hvordan. Jeg spurgte dem, hvis I skal transportere vand, hvad bruger I så. Børnene svarede i en spand. Jeg forklarede at en spand, var lavet af plastik og at plastik kan holde på vand. Jeg viste dem en sæk, den var også lavet af plastik og vi blev enige om at bruge den som bund.
Børnene fik hver en skovl og vi gik ud i sandkassen, hvor vi skulle grave et vandhul. Børnene starter lidt på må og få og vi må aftale at alle skal grave på samme hul eller når vi ikke målet. Børnene bliver lidt ukoncentrerede og kommer til at kaste sand på hinanden og tramper lige så meget sand ned i hullet, som de får gravet op.
Jeg tager en skovl og begynder at grave sammen med dem. Viser dem, hvordan de kan skrabe sand væk og få lavet et hul, der skråner op ad. Vi får lagt sækken på og skal nu til at fylde vand i.
Børnene bliver bedt om at  finde noget de kan hente vand i. Nogle er kloge og finder spande, andre tager små sandkasseforme. Det ender dog med at alle får skiftet til en spand. og det henter mange spande vand, før vandhullet er fyldt.
Vi skal afprøve skibet for at se hvorledes det sejler og hvor det sejler bedst. vi bliver enige om at skibet sejler lige godt, både hvor vandet er lavt og hvor det er dybt. Jeg beder børnene om, at finde noget vi kan læsse skibet med for at se om det så stadigvæk kan sejle både lavt og dybt.
Børnene finder sten, grankogler og pinde. De læsser på skift med det de har fundet og det gør ingen forskel, skibet sejler flot.
De prøver hver at finde noget andet. En har fundet en tung sten og det gør en forskel - skibet går på grund inde på det lave vand. Vi putter flere sten på og skibet synker på det dybe vand.

Vi kommer til at kikke på sandet og opdager at der er forskel på tørt og vådt sand. Vådt sand er mørkt, vådt og tungt. Tørt sand er lyst, tørt og let.
Vi reflekterer over hvad vi har lært og om det var sjovt og spændende.
Da børnene fornemmer at vi er færdige, smider de masser af sand i vandhullet, så alt vandet forsvinder. Måske det er en måde at vise - nu kan de ikke koncentrerer sig mere.
Hele forløbet tog ca en time og det var temmelig interesserede under hele forløbet.

30.05.2016

Link:
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelser - viser hvor lidt børn kommer ud i naturen.

Elementer der kan indgå i eksamensopgaven:

Overordnet læringssyn
- hvordan lærer børn

Didaktisk planlægning - evt bilag
f.eks smittemodel
fra blokken -1.  forløb om spiring - 2. forløb om vægte -3.  hverdagsteknologi.
Der skal mere end et forløb med.
Det er den reflekterende del der er spændende.
teori på forløbene kan være:
1. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder
IBSE
Concept Cartoons
Spørgsmål

2. Rummet som den tredje pædogog.

3. Naturfaglige begreber -
Hverdagssprog
Abstraktionsstigen

Perspektivering:
1. Pædagogensrolle
Involvering af kolleger
2. Skabelse
Læringsmiljøer/institutionens indretning
3. Sprogtilegnelse
Tegn på læring.

Mål:
Naturfaglig dannelse

Opgaven på   6 sider:
Indledning: - læreingssyn - hvad handler opgaven om.
Metodeafsnit -  hvad er det jeg vil med opgaven -  tage læseren i hånden - afgrænsning - hvilken teori er der valg og hvorfor.
Beskrivelse - beskriver teorien og om handling - behøver ikke beskrive hele teorien - det er vigtigere at skrive hvorledes vi bruger det.
Analyse -
Perspektivering. beskrive evner som jeg gerne vil drøfte, men som ikke er kommet med.

Dagsorden til prøven - kan vi skrive hvilket emner jeg gerne vil drøfte.
Lærer og sensor skal have en kopi af dagsorden.
Punkterne kom vendes modsat -
Overskrifterne er gode og have med og vi kan selv navngive dem .
Opgaven skal have en overskrift.

Litteratur, kildehenvisning og evt. bilag.

noter til undervisning

Spiselige planter i skoven.

Vi gik ud i Østskoven og samlede brændenælder, døvenælder, skvalderkål, mælkebøtter og skovmærke.

Tilbage lavede vi bål og gjorde klar til at bage, koge og stege.
Vi lavede :

Knækbrød - 5-kornsblandning - vand - olie - mel - tang og nælder - stegt på små pander.

Tærte _ dej - brændenælder - døvenælder - parmesanost - æg - kartofler. Desserttærte med rabarber, kanel og sukker. tærten er bagt i en form - i en stor gryde med sand.

suppe: blæretang - brændenælder, kartofler, kylling, hvidløg, skvalderkål, løgkarse, valle fra ost og fløde.

Ost - lun kærnemælken til 40 grader og lade det skille. lad det køle af - sig vallen fra og krydder med urter, salt, hvidløg m.m.

Boller - dej med hakkede urter fra skoven. bages i en skål i en gryde med sand.

Pesto - skvalderkål - parmesan - hvidløg - solsikkefrø og olie.

Mælkebøttesirup - mælkebøttehoveder, sukker og citron. kan simre over bål.

Sydegrube: grav et hul og læg sten i og op af siden (må ikke være flintesten) - læg evt. jord mellem stenene. laver bål oven på stenene og lader bålet brænde ud - fjerne gløderne - rabarberblade lægges over og kyllingen pakkes godt ind i blade eller saltdej. Der lægges varme sten og tørv over og kyllingen hviler i min. 2 timer.

undervisning 2. maj 2016

Hvordan skaber vi læringsmiljøer udenfor i en science institution.
Hvordan kan vi tiltrække et mere aktivt dyreliv.
Hvis vi planter et stilk-eg, det tiltrækker insekter - contra en ---eg som tiltrækker 10 insekter. Det er godt at være opmærksom når vi skal plante nye træer på legepladsen.


se hæftet - 40 danske træer og buske.
Dyr i haven - indret, plant, iagttag - Turbine - haveselskabet.
Insekthaven med blomstereng og insekthoteller.

Læringsmiljø indenfor i en science institution

For eksempel vægte (en vægt med to arme - gammel dags)  - så børnene kan eksperimentere med mængde.

Vægt med lodder. kan bruges som regnestykke.

Biler - lave en skrå bane og lade børnene komme med bud på, hvilken bil der kører bedst. hvilke hjul er gode - kan bilens vægt have indflydelse på farten.
Lege - lave biler selv med små og store hjul.
Hvis vi vil have bilerne til at kører langsommer hvad skal vi så  gøre.

Puste gennem sugerør/rør til små vat kugler eller andet.

Matematik - systematiserer - kategoriserer.
Arbejde med egen vægt. kan bruge mælkekartoner fyldt med vand, som hældes over i en balje, som børnene kan prøve at løfte.
Kan evt lave en vippe og lade barnet vippe med baljen med vand. er de lige tunge.

Stafet med farvede kort med tal på. Barnet trækker et gult kort med tallet 4. barnet skal løbe hen og hente 4 gule duplo
klodser og tilbage og hælde i en spand.

Skab et læringsmiljø med udgangspunkt i hverdagsgenstande, legetøj, naturfænomener mv. i børnehaven.
Anvend en didaktisk model
-begrund dine valg med relevant teori.
Afprøv evt. forløbet.

tirsdag den 26.04.2016

Vi tog på stranden, hvor vi skulle fiske med net og undersøge fangsten.
Det var meget koldt, hvilket prægede dagen.
Vi fandt følgende dyr:
slikkrebs = krebsdyr
Strandkrabbe = krebsdyr
Børsteorme
Ribbegople
Blåmusling
Hjertemusling
Sandmusling
Østersømusling
Rur       = krebsdyr
Hestereje. =krebsdyr
Pungrejer. = krebsdyr
Tangloppe. =krebsdyr
Østers.
Alle dyr med skelet uden på er alle dyr minus bløddyr, hvirveldyr og øvrige dyr.

Vi tog en bakke med sand og lagde muslingerne ovenpå. I løbet af kort tid begyndte muslingerne at grave "halen" ned i sandet og hurtigt var de gravet ned i sandet. Alle undtagen blåmuslingen.

Litteratur - Børn, Dyr og natur. Bent Leif Madsen
Det sidste barn i skoven - Richard Louv. - (meget amerikansk)

Det skal give mening og bruge naturen. Det kan være  nysgerrighed, meditation, skabe ro, møder en anden verden m.m.
Naturoplevelser kan give almenviden, som er med til at vi kan agere i livet.

Hvis børn ikke får lov til at lege uforstyrret, får de ikke skærpet opmærksomheden siger Brostrøm.

Iagttagelser og undersøgelse med henblik på viden og forståelse gennem undervisning og undersøgelse.
Fire argumenter for den naturfaglige dannelse.
instrumentelle grunde:
økonomiargumentet - vi skal kunne klarer os i konkurrence med andre lande. deltage i skabelsen af samfundets velfærd.
Nytteargumentet: modvirke fremmedgørelse og gøre den enkelte i stand til at begå sig i hverdagslivet. Ikke blive taget ved næsen, muligheder for at udfolde sig.
Demokratiargumentet: deltager til almen dannelse af den demokratisk handlekompetente borger.
Den indsigt og viden børn kan få gennem arbejdet med læreplanstemaet, natur og naturfænomener, ruster børnene til at kunne være deltager i demokratiet, beslutninger, handlinger og drøftelser der vedrører natur og miljø.
Kulturargumentet - naturvidenskab er en vigtig del af samfundskulturen. For at forstå vores kultur, kræver det indsigt i naturvidenskabens indflydelse historisk.


Hvordan kan et dannelsesmæssigt sigte ses i jeres overvejelser om pædagogisk praksis i naturen, hvis sigtet er det deltagende selvstændige og kritiske barn?.

Skabe sig erfaringer inden for motorik, sanser, naturen, dyrelivet, landbruget mm. Være opmærksom på pædagogens rolle, at være undersøgende og undrende sammen med børnene. Skabe rum og mulighed for at skabe erfaringsgrundlag.
Inddrage børnene i god etik i forhold til naturen, kompostering, dyrenes cyklus m.m.

Lade børnene afprøve hypoteser og findes deres spor og svar. Anskue problemet kritisk. Understøtter børnenes nysgerrighed.
inddrage børn i problematikker omkring økologi.
Systematisere, kategoriserer.
Forstå sammenhænge.
Et positivt og engageret samvær i naturen.





Formal dannelse - vækker nogle kræfter i børn eller
Matorial dannelse- vi skal putte noget ind i hoved eller kroppen på børnene.
Kategorial dannelse -

studietur til Midtgården

Vi var på besøg i Midtgården. Midtgården er et natur/landbrugssted, hvor børn kan komme og lærer om dyr og natur.
I dag var en 14 børn på besøg sammen med 3 voksne. De blev mødt af 2 pædagoger fra Midtgården. Børnene kendte stedet og pædagogerne. De er med i et projekt og kommer hver uge på besøg.

Vi startede med at se i rugemaskinen, der var en kylling, der kæmpede for at komme ud af ægget. Da vi kom tilbage et par timer senere var der kommet 2 kyllinger ud.
Pædagogerne viste os en kasse med 21 æg. Æggene var daterede og kunne åbnes, så vi kunne følge kyllingens udvikling.

I dag skulle børnene med ned til søen, hvor de skulle fiske med net og hvor de skulle lede i græsset efter insekter m.m.

Ved søen havde pædagogerne en snak med børnene om haletusser, frøer og skrubtusser. De viste en planche med haletussens udvikling. Pædagogerne afprøvede børnenes viden.

Gode samtaler:
De fandt nogle haletusse æg i græsset. Pædagogen spurte et af børnene - vil du prøve og rører ved dem - jeg vil ikke rører - vil du ikke - vil du lige se dem?
Det blev accepteret at barnet ikke ønskede at rører og barnet fik i stedet et nyt valg.
Sneglen ligger på ryggen - kan du hjælpe den - pause - vil du ikke rører ved den - nej - måske -- kan hjælpe.

Pædagogen får børnene sat i gang. Når hun er en aktiv del af processen er børnene meget aktive. Når hun ikke er en aktiv del, går børnene i stå og ved ikke rigtig hvad de skal.

Et barn bliver spurgt - hvor så du frøen - og en voksen svarer.
Hvor er insektets øjne - intet svar - ser det ikke ud til at de sidder oven på hoved?

Hvordan sover en frø - pædagogen ligger sig på flere måder og børnene gør efter. Ved fælles hjælp finder de frem til hvorledes frøen sover.